Dansk musik i det 20. århundrede – med særligt udblik til Vagn Holmboe
Dansk Selskab for Musikforsknings 6. symposium i samarbejde med Holmboe i Horsens-festivalen
Lørdag d. 14. marts 2009, kl. 10.30-17
Horsens Ny Teater, Teatertorvet, 8700 Horsens
Foreløbigt program
10.30-10.50 Ankomst og kaffe
10.50-11 Velkomst og introduktion ved Anne Ørbæk Jensen
11.00 – 12.30 Session A
Spor 1: Vagn Holmboe
Ordstyrer: Kirsten Flensborg Petersen
Musikmuseet – Musikhistorisk Museum & Carl Claudius’ Samling
Vagn Holmboe på Musikmuseet.
Præsentation ved Morten Hein, Lisbet Torp og Marie Martens
Svend Hvidtfelt Nielsen: Musik som klingende natur: Formsprog og signifikanter i Holmboes sene symfonier
hent paper her
Spor 2: Free papers og Ph.D-projekter
Ordstyrer: Thomas Holme Hansen
Eva Hvidt: Exodus – på sporet af jødiske musiktraditioner i det 20. århundrede
Nicolai Jørgensgaard Graakjær: Musik i tv-reklamer - en tekstanalytisk undersøgelse
Magnus Tessing Schneider: The Charmer and the Monument: Mozart's Don Giovanni in the Light of Its Original Production
12.30 – 13.30 Frokost
13.30 – 14.30 Festtaler
Mesterlære
Komponisten Pelle Gudmundsen-Holmgreen beretter om sine og vennernes oplevelser med Vagn Holmboe som lærer og menneske
Gaderåb
14.30 – 15.00 Kaffe
15.00 – 16.30 Session B
Spor 1: Ph.D-projekter
Ordstyrer: Bjarke Moe
Ingeborg Okkels: Teknologi og musikopfattelse. En undersøgelse af den digitale musikteknologis rolle i den collage-baserede elektroniske musik
Axel Teich Geertinger: Den italienske operasinfonia 1680-1710
Sanne Krogh Groth: Stockholm studiet for elektronisk musik i dets tidlige år
Spor 2: Dansk musik i det 20. århundrede
Ordstyrer: Peder Kaj Pedersen
Jens Brincker: En røst fra Ribe
Michael Fjeldsøe: Carl Nielsen og Vitalismen
Erling Kullberg: Dansk Kormusik i det 20. århundrede – med et specielt vue over Vagn Holmboes kormusik
16.45 Generalforsamling i Dansk Selskab for Musikforskning
Efter generalforsamlingen byder festivalen Holmboe i Horsens på en forfriskning, hvor DJ’en Katrine Ring vil mixe Holmboe.
Derefter vil der være mulighed for at deltage i en afsluttende middag for egen regning.
ABSTRACTS (i alfabetisk orden)
Jens Brincker
En røst fra Ribe
Udgivelsen af Rued Langgaards symfonier nr. 10-16 i kritiske udgaver (Samfundet 2002-2006) og den ny samlede indspilningen af symfonierne (Dacapo 2009) kalder på en fornyet stillingtagen til Langgaards sene symfonier fra Ribe-årene (1944-51). Traditionelt er disse symfonier blevet affærdiget som senromantiske, men som allerede Bendt Viinholt Nielsens analyse af nr. 11 (2006) demonstrerer, holder denne antagelse ikke. Mit oplæg ser Langgaards sidste symfonier i lyset af den ”livsfilosofi” som var del af den vitalistiske strømning, der i 1. halvdel af forrige århundrede spillede en betydelig rolle i dansk kunst og tænkning, jf. Carl Nielsen og Louis Glass. Særlig vigtig er her filosoffen Severin Christensen der i kraft af hans venskab med familien Langgaard og hans interesse for Langgaards musik kan have udøvet en hidtil undervurderet påvirkning på Rued Langgaard. Oplægget argumenterer for at livsfilosofiens grundlæggende ideer om menneskets bestemmelse som del af en højere, naturgiven eller guddommelig, helhed er inspiration for Langgaard. Dermed bliver den også grundlag for den kompositionstekniske udvikling der fører ham fra en illustrativ musik præget af harmoniske spændinger og sekvenser frem mod en kontrapunktisk sats og en motivudvikling, der med rødder hos Liszt og Wagner ligner den metaformoseteknik, som Vagn Holmboe udviklede i sine symfonier i løbet af 1950’erne, og som Niels Viggo Bentzon i 1957, fem år efter Rued Langgaards død, proklamerede som ”Vor Tids Form”.
Michael Fjeldsøe
Carl Nielsen og Vitalismen
Jørgen I. Jensens store fortjeneste i hans biografi Carl Nielsen – Danskeren var at henlede opmærksomheden på den betydning, symbolismen havde for Carl Nielsens udvikling især i 1890erne. Det gav en ny vinkel til at kontekstualisere træk hos Nielsen, der ellers blot fremstod som særegne. Vitalismen er derimod en retning, som man ikke har talt meget om i de seneste 60 år, især fordi den indgik i 1930’ernes fascistiske kunstæstetik. Men parallelt med J.F. Willumsen kunne man afprøve den tese, at der er træk, som kun dårligt lader sig forklare med arven fra symbolismen, men som giver mening, hvis man anerkender vitalismen som en rød tråd gennem livsværket. Med den store udstilling Livslyst er der i dansk kunsthistorie i 2007 ny sat nyt lys på denne strømning og et essay i kataloget giver det første bidrag til at læse Nielsen ind i denne sammenhæng.
Symbolismen var et oprør mod det moderne gennembruds rationalisme, men samtidig et barn af det moderne. Men efter 1900 taber den symbolistiske tolkning i overbevisningskraft. Her finder man en dyrkelse af arabesken med affinitet til Jugendstil, der fungerer som en overgang til en dyrkelse af det græske, af ungdommen og sundheden og af livets kraft, som falder i tråd med vitalismens anskuelser. At forfølge dette kan medvirke til forståelsen af Nielsens musik og æstetik, uden at jeg dermed vil gøre Nielsen til en 100 % vitalist. Han var jo hele sit liv en kunstner, der var seismografisk følsom for nye bevægelser, som han reagerede på uden at give sig fuldt hen til dem.
Dette giver også anledning til nogle overvejelser over denne strømnings indflydelse i bredere sammenhæng, hvor jeg vil inddrage Rued Langgaard og Vagn Holmboe i diskussionen.
Referencer
Jørgen I. Jensen, Carl Nielsen – Danskeren, København: Gyldendal, 1991.
Livslyst. Sundhed Skønhed Styrke i dansk kunst 1890-1940, ed. Gertrud Hvidberg-Hansen and Gertrud Oelsner,
Toreby and Odense: Fuglsang Kunstmuseum & Fyns Kunstmuseum, 2008.
Anders Ehlers Dam, ’”Musik er liv”. Carl Nielsens vitalistiske musikfilosofi’, in ibid., 276-85.
Axel Teich Geertinger
Den italienske operasinfonia 1680-1710.
Afhandlingen undersøger italienske operaers instrumentale indledning(/sinfonia/) i årtierne omkring 1700 – netop den periode i hvilken sinfoniaen antager den tredelte (eller tresatsede) struktur, der bliver normen for det tidlige 18. århundredes sinfonia og får betydning for den senere symfoni, koncert og sonate. Det er afhandlingens tese at den funktionale bestemmelse sætter afgørende spor i sinfoniaens musikalske udtryksmidler, og at disse spiller en rolle for genredannelsen og sinfoniaens tiltagende autonomi. Afhandlingens dokumentationsdel præsenterer materialet gennem en edition af 100 operasinfoniaer af 13 komponister.
Sanne Krogh Groth
Stockholm studiet for elektronisk musik i dets tidlige år
I dette paper vil jeg præsentere mit ph.d. projekt, der omhandler det svenske elektronmusikstudie EMS fra dets åbning i 1965 til slutningen af 1970erne. EMS blev oprindeligt etableret under Sveriges Radio i 1965, hvor man stillede et tidligere radioteaterstudie til rådighed for komponisterne. Dette første studie, der senere fik navnet Klangverkstan, var oprindeligt bestemt til at være midlertidigt, mens EMSs egentlige mål var at bygge verdens mest præcise og avancerede hybridstudie. Opbygningen af dette studie blev teknisk og økonomisk omfattende og blev først funktionsdueligt i 1971. Æstetisk spænder værkerne, der blev produceret på EMS i denne tid bredt - fra abstrakt computermusik produceret overvejende i computermusikstudiet til eksperimenter med bl.a. text ljud kompositioner produceret i klangværkstedet.
I begyndelsen af 1970erne opstod en konflikt mellem studiets leder Knut Wiggen og komponisterne, der flittigt benyttede klangværkstedet. Wiggen var idealist, og mente at vejen mod fremtidens musik måtte gå gennem forskning i lyd og perception. Klangværkstedet var slidt og komponisterne ønskede nyt analogt udstyr, hvilket lederen modsatte sig. Ved at lade denne konflikt være omdrejningspunktet i afhandlingen, og undersøge den fra flere vinkler (politisk, institutionelt og æstetisk), rejser der sig spørgsmål, aspekter og perspektiver, der tidligere kun har været berørt perifert indenfor historieskrivningen af elektroakustisk musik og lydkunst.
Nicolai Jørgensgaard Graakjær
Musik i tv-reklamer - en tekstanalytisk undersøgelse
Oplægget vil omhandle forskningsbidraget “Musik i Tv-reklamer - En Tekstanalytisk Undersøgelse”, der er indleveret og forsvaret som ph.d.-afhandling ved Institut for Kommunikation, AAU. I oplægget skal afhandlingens væsentligste indsigter præsenteres og særligt skal to aspekter fremhæves.
For det første et review af foreliggende forskningsbidrag på omådet (musik i tv-reklamer). Reviewet viser, at der nok er tale om et forskningsmæssigt relativt underbelyst område (sådan som snart sagt alle bidrag på området hidtil har hævdet det), men dertil må det anføres, at området i nok så høj grad er præget af fragmentation: Historisk set har forskningsbidrag på området været relativt uoplyst om omfanget og kvaliteten af tidligere forskning.
For det andet en diakron analyse af forekomsten af musik i et udvalg af
1446 tv-reklamer vist på TV 2 i perioden 1992 til 2004. Analysen bidrager til at give et empirisk mere solidt udgangspunkt for identificeringen af tendenser i forekomsten af musik end det hidtil har været tilfældet, idet diakrone studier på området hidtil har været så godt som fraværende.
Eva Hvidt
Exodus – på sporet af jødiske musiktraditioner i det 20. århundrede
Den jødiske musiks historie kan spores helt tilbage til tekster i Det gamle Testamente. I nyere tid er der desuden levende og righoldige eksempler på traditioner blandt jødiske musikere. Det kan let blive problematisk at tale om en egentlig jødisk musik, fordi den hele tiden blandes med andre landes og andre tiders musik. Generelt kan man dog tale om tre typer musik med jødisk islæt: 1) Synagogens liturgi, der for en stor del består af mandssang. (Dette har Jane Mink Rossen beskrevet i bogen A Fusion of Traditions. Liturgical Music ind the Copenhagen Synagogue, 2006). 2) Klezmer, jødisk folkemusik med overvejende østeuropæisk oprindelse. 3) Kompositionsmusik, der er komponeret af en jøde og/eller har en eller anden form for jødisk indhold. Dette område har naturligvis mange forskellige og meget individuelle udtryk. Idéen med dette oplæg er at vise nogle pejlemærker i disse særligt jødiske områder samt at omtale nogle anvendelige måder til at beskrive sådan noget. I andre fagområder, som litteraturvidenskab er det jødiske element meget mere indgående beskrevet. I to nyere danske afhandlinger kredses der om begreberne ahasverus og exodus som gennemgående temaer i jødiske litteratur. Spøgsmålet er, om noget lignende kan vises i musik. Gustav Mahlers musik og biografi er i hvert tilfælde et oplagt eksempel. Indspil fra jødiske musiktraditioner i det 20. århundrede har af flere grunde at været spændende at studere i den sammenhæng, hvilket vil blive eksemplificeret med danske og udenlandske musikpersonligheder, bl.a. Herman D. Koppel og Leonard Bernstein.
Erling Kullberg
Dansk Kormusik i det 20.århundrede – med et specielt vue over Vagn Holmboes kormusik
Indlægget vil være en introduktion til min nye bog Dansk Kormusik i det 20. århundrede, som er under udgivelse.
Bogens emne har stort set aldrig tidligere været behandlet udførligt, hverken i bog- eller artikelform. I komponisternes produktion er kormusikken oftest marginal og sjældent omtalt. Ikke desto mindre har den danske kormusik et overordentlig stort omfang, og den dyrkes uge for uge, år for år af mere end 80.000 aktive korsangere. Bogen var derfor helt nødvendig at skrive.
Indlægget vil introducere til bogens opbygning og afgrænsningsproblematik, og jeg vil kaste et blik på 100-års jubilaren Holmboes bidrag til genren.
Musikmuseet – Musikhistorisk Museum & Carl Claudius’ Samling
Vagn Holmboe på Musikmuseet
Oplæg ved Morten Hein, Lisbet Torp og Marie Martens
Emnet er tænkt som et panelindlæg af ca. en times varighed. Oplægget vil fokusere på tre områder varetaget af henholdsvis Morten Hein (Hein Information Tools), leder af Musikmuseet, dr.phil. Lisbet Torp og museets forskningsbibliotekar, cand.mag. Marie Martens.
Indlægget vil være informativt og vil præsentere materiale om, af og fra Vagn Holmboe; vores ærinde er således ikke forskning, men snarere at gøre rede for materialet og vække appetitten hos forskerne.
Med udgangspunkt i bevaringsprojektet Vagn Holmboe – Acetatplader på Musikhistorisk Museum (2006) vil Morten Hein diskutere arkivdigitalisering af lydmaterialer generelt og de overvejelser, der har været i forbindelse med digitaliseringen af Vagn Holmboe-pladerne. Redegørelsen ledsages af musikeksempler.
Lisbet Torp belyser det politiske og det bevaringsmæssige aspekt af problematikken med analogt lydmateriale set ud fra Musikmuseet som ABM-institution (Arkiv, Bibliotek, Museum) og vil herunder diskutere ENB-begrebet – hvordan forholder museet sig til genstande af Enestående National Betydning.
Musikmuseets bibliotek og arkiv rummer forskellige materialetyper direkte relateret til Vagn Holmboe og hans virke. Foruden acetatpladerne (Arkiv 361) eksempelvis trykte noder, koncertprogrammer, artikler af og om Holmboe ejer Musikmuseet en større samling rumænske fløjter skænket af Holmboe. Marie Martens fortæller om de forskellige typer materiale i museets samlinger.
Svend Hvidtfelt Nielsen
Musik som klingende natur: Formsprog og signifikanter i Holmboes sene symfonier – hent paper her
Holmboes musik er altid let genkendelig. Der er visse melodiske formler, visse særlige satstyper, visse formdannelser, der optræder igen og igen. Man kan tale om en række Holmboeske arketyper. Eftersom disse gesti optræder igen og igen forlenes de med en udtryksværdi, som kan sammenlignes med den klassiske musiks kadencemønstre. Gestiene får i deres uundgåelige henvisning til andre værker, og de situationer de der optrådte i en særlig form for betydning. Sådanne betydningsenheder kunne vi med et lån fra semantikken kalde ”signifikanter”. Signifikanterne kan findes på alle musikkens planer fra den melodiske linjeføring til værkernes formopbygning.
På det formale plan kan det være hensigtsmæssigt at prøve at sprogliggøre disse signifikanter, udfra en form for fællesnævner for Holmboes musikalske udtryk. Her er det naturligvis nærliggende at henvise til metamorfoseprincippet. Men mere interessant er måske princippets implikationer: For princippets forbundethed med naturlige processer smitter nemlig uvægerligt af på musikkens karaktér. Det er som om Holmboes musik er klingende udfoldelse af natur. Det medfører, at musikkens formforløb er analoge med naturlige processer som vækst, udbrud, dvale, opladning, udslukkelse.
Nærværende projekts undersøgelse af de Holmboeske signifikanter vil da også være et forsøg på at etablere et passende sprog til Holmboes formdannelser. Til disse undersøgelser byder en særlig værkgruppe sig umiddelbart til: De fire sidste symfonier. Dels er symfonien traditionelt det sted komponistens kompositoriske credo tydeligst manifesteres, dels finder vi i disse værker stadige henvisninger til hinanden, som var de fire kapitler af en samlet fortælling. De er alle tresatsede værker af omkring tyve minutters længde, skrevet for den samme besætning og deres motiv- og formverden er alle forskelle til trods nært beslægtede.
Ingeborg Okkels
Teknologi og musikopfattelse. En undersøgelse af den digitale musikteknologis rolle i den collage-baserede elektroniske musik
Et af de måske mest interessante spørgsmål i elektronisk musik er forholdet mellem teknologi og musik; hvilken rolle teknologien spiller, når komponisten komponerer elektronisk musik. Med nye musikteknologier opstår nye måder at komponere musik på. Og disse nye måder påvirker komponistens opfattelse af hvad det vil sige ’at komponere’, hvad det er for noget ’lydmateriale’ han komponerer med (om det er noder, bølgeformer, grafiske objekter), og ultimativt, ’hvad musik er’.
Denne afhandling fokuserer på den såkaldte collage-baserede elektroniske musik. Dvs. musik hvor komponisten tager udgangspunkt i lydoptagelser, som man ’klistrer sammen’ til et musikalsk resultat vha. lydredigering. Dens modsætning er den algoritmiske/generative musik, hvor man tager udgangspunkt i et matematisk system, som styrer det musikalske resultat. Afhandlingen undersøger hvordan teknologi, og særligt, digital teknologi påvirker vores opfattelse af kompositionspraksis og musikalsk materiale; i den collage-baserede elektroniske musik.
Jeg vil i dette oplæg primært fokusere på de æstetiske og filosofiske aspekter der ligger bag den collage-baserede elektroniske musiks materialeopfattelse.
Magnus Tessing Schneider
The Charmer and the Monument: Mozart’s Don Giovanni in the Light of Its Original Production (oplægget holdes på dansk)
Afhandlingen er en læsning af Mozarts opera Don Giovanni i lyset af uropførelsen i 1787 og med fokus på den oprindelige hovedrolleindehaver, Luigi Bassi, og dennes fremstilling af den berømte forfører, idet der trækkes på en række hidtil upåagtede anekdoter og andenhåndsberetninger. Kilderne indikerer, at operaen oprindeligt blev spillet som en elegant og oplyst sædekomedie med Don Giovanni som en charmerende og grundlæggende harmløs ung kvindebedårer, hvis straf ved den vandrende statue står i et grotesk misforhold til hans forseelser. Romantikere som E.T.A. Hoffmann og Søren Kierkegaard overså imidlertid den satirisk-parodiske brod og underkastede værket en radikal omfortolkning, som det aldrig er sluppet helt af med: Don Giovanni blev til et skæbnedrama med dæmonisk-metafysiske over- eller undertoner. På baggrund af de nye kilder, en nærlæsning af partitur og libretto i lyset af 1700-tallets sceniske og musikalske opførelsespraksis samt en sammenligning med tidligere og samtidige fremstillinger af Don Juan-figuren, er det dog muligt at få et indtryk af, hvordan Mozart, Da Ponte og et oprindeligt publikum så på sagen.